Afdelingsleder til El-entreprise

Afdelingsleder til el-entreprise

Er du passioneret omkring ledelse og kan du styre projekter med et skarpt overblik? Har du flair inden for salg af entrepriser og har du en solid forståelse for at opbygge og pleje kunderelationer? Drives du af at nå dine mål og skabe motivation blandt dine medarbejdere? Så er det dig, som vi søger.
Scanel International A/S søger en dedikeret afdelingsleder til at stå i spidsen for virksomhedens entreprisesektion. I stillingen vil du referere direkte til den administrerende direktør og samarbejde med den øvrige ledelse inklusiv deres CFO vedrørende økonomi- og budgetstyring. Du bliver en del af en mindre afdeling med to medarbejdere, hvor der er et stort potentiale for yderligere vækst.

Stillingen:

Som afdelingsleder får du ansvaret for at udvikle entrepriseafdelingen både kommercielt og driftsmæssigt. Dine nøgleansvarsområder inkluderer udarbejdelse af strategiplaner i samarbejde med CEO samt sikring af teknisk udvikling for at håndtere opgaver med høj kompleksitet. Du vil også blive ansvarlig for at udforme og overholde budgetter, processer og forecasts for afdelingen, og sikre overholdelse af sikkerhedskrav og arbejdsmiljøstandarder.

I rollen som leder vil du fungere som bindeled mellem direktionen og medarbejderne ved at kommunikere budskaber, visioner og strategier på en måde, der skaber forståelse og engagement. Derudover vil du få en central rolle i at opbygge og vedligeholde relationer gennem kundemøder og indgåelse af rammeaftaler med samarbejdspartnere.

Dine opgaver indebærer:

  • Styring og opfølgning på projekter – herunder delfakturering og slutfakturering – baseret på projektomkostninger, projektbudget, tidsplaner og kvalitet.
  • Kundemøder med fokus på salgs-/relations opbygning.
  • Udarbejdelse af udviklingsplaner for afdelingen.
  • Generel personaleledelse – herunder årlig MUS-samtale, løbende 1:1 samtaler samt daglig sparring og forventningsafstemning.

Din baggrund:

For at trives og lykkes i rollen som afdelingsleder for Scanel International A/S’ entreprisesektion søger vi en kandidat med erfaring indenfor el-entreprise og generelt teknisk ledelse. Endvidere søger vi en profil, som besidder evnen til at drive salg og skabe langsigtede kunderelationer.

Yderligere har du:

  • En el-teknisk baggrund og gerne suppleret med en form for lederuddannelse.
  • Erfaring med større entreprisearbejde og projektledelse.
  • Solid forståelse for beregning og projektstyring herunder har du arbejdet i relevante programmer så som EG Kalkia og Microsoft Excel.
  • Stærke kommunikative evner, der kan motivere og engagere sine medarbejdere.
  • Kendskab til de seneste branchetrends og standarder vil også være en fordel.

Din evne til effektivt at styre og følge op på projekter, kombineret med din tekniske ekspertise og ledelseskompetencer, vil være afgørende for at sikre afdelingens succes og opretholde Scanel International A/S’ position som en kvalitetsbevidst aktør inden for el-entrepriser.

Interesseret?

Så skynd dig af sende din ansøgning og CV til job@scanel.dk. – mrk.: Elektriker- Frederikshavn i emnefeltet i mailen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til HR-konsulent Hannah Hagensen på tlf: +45 25 23 45 25

Tiltrædelse er snarest muligt, Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.