Elektrikerlærlinge til vores elektromekaniske værksted
Scanel International A/S søger to friske elektrikerlærlinge til vores elektromekaniske værksted med ansættelse 22. august 2023 og med arbejdsplads i Frederikshavn.
Er du nysgerrig og vil du arbejde med elmotorer og generatorer i en spændende international maritim el- virksomhed i vækst - Så er det hos os du skal søge din læreplads
Scanel International A/S er beliggende i Frederikshavn, og markedsledende inden for levering af integrerede tekniske systemer, komponenter og serviceydelser til Marine, Offshore og Industri. Scanel er kendt på det globale marked for høj troværdighed, hurtig respons, pålidelige løsninger, og for kompetente medarbejdere.
Bliv en del af Scanel International A/S
Hos Scanel International A/S er lærlinge en investering i fremtiden, og der vil derfor være stor fokus på dig.
Vi har i dag 26 dygtige lærlinge, som er i gang med uddannelsesforløb som elektriker, elektronik fagtekniker eller som automatiktekniker. Heraf 3 på vores elektromekaniske værksted.
Under din læretid, vil du få indgående kendskab og kompetencer inden for bl.a.:
- Automation og styring
- Laseropretningsudstyr
- Viklingsanalyse instrumenter
- Generatoranlæg og motorinstallationer
- Afbalancering af ventilatorer og rotorer
Du vil samtidig blive en del af vores interne lærlingerotationsprogram, hvor du får mulighed for indgående kendskab til vores andre afdelinger og faggrupper.
Der venter dig en spændende og udfordrende læretid med gode fremtidsmuligheder i et maritimt miljø.
Uddannelsesforløb
Et lærlingeforløb hos Scanel International A/S forudsætter følgende modulvalg i elektrikeruddannelsen:
- Automatiske anlæg på maskiner – modulniveau 1
- Elinstallationer på skibe og offshore 1 – modulniveau 1
- Styring og regulering af automatiske anlæg – modulniveau 2
- Teknisk entreprise- og projektstyring – modulniveau 3
- Specialmodul med fokus på a. viklinger til elektromotorer, generatorer, transformerer og andet elektromekanisk udstyr
Forventninger til dig
- Du har bestået grundforløb 2 ved ansættelsen
- Du har gåpåmod, engagement og er ivrig efter at lære nye ting
- Du tager ansvar for dit arbejde og handlinger
- Du er imødekommende, hjælpsom, og med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Har hænderne skruet rigtigt på, og kan lide at skrue i mekanik
Vi tilbyder
En spændende og udfordrende læreplads med gode fremtidsmuligheder i et velrenommeret firma med mere end 25 års erfaring inden for den maritime branche. Vi har en uformel omgangstone, og du vil møde engagerede og fagligt kompetente kolleger i alle afdelinger. Herudover vil der være gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.
Interesseret?
Så skynd dig af sende din ansøgning og CV til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.. – mrk. Elektrikerlærling elektro i emnefeltet i mailen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Karina Nygaard på mobil: 2523 4560. Ansøgningsfrist: mandag den 27. marts 2023
Vi indkalder løbende til samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig……